Abildå Vandværk

Selskabsnavn: Abildå Vandværk A.m.b.a
CVR nr.: 26995051
Virksomhedsform: Andelsselskab (-forening)
Jupiter-id: 99968

Abildå Vandværk er basisvandforsyning.

Abildå Vandværk er ikke nødvendig for at sikre den overordnet vandforsyningsstruktur i kommunen. Vandforsyningen leverer til ca. 166 forbrugere, heraf en del ejendomme med stort dyrehold. Vandforsyningen leverer derfor en stor vandmængde, set i forhold til antallet af forbrugere. Vandværket bidrager til den decentrale indvinding og bør opretholdes, så længe drift og vandkvalitet er acceptabel.

Den samlede tilstand af forsyningen viser acceptabel kvalitet.
Vurdering af den samlede tilstand er lavet ud fra administrativ og teknisk drift, vandkvalitet, boringer, vandbehandlingsanlæg og ledningsnet. Disse punkter er beskrevet nærmere i nedenstående.
På baggrund af vurdering af tilstanden, mulighed for nødforsyning og kapaciteten er lavet en handlingsplan. Handlingsplanen sikrer at forsyningen kan leve til forpligtelserne for en basisforsyning. 

Som basisforsyning skal Abildå Vandværk have fokus på at øge samarbejdet med øvrige vandværker. Forsyningen skal fremtidssikre ledningsnettet samt den administrative drift herunder opdatere beredskabsplanen. Derudover skal omkostninger til større renoveringer og vedligeholdelse af boringer og vandværk vurderes i forhold til udgiften ved sammenlægning med anden forsyning. 

Konkrete tiltag Tidsfrist

Indgår i et økonomisk forpligtende vandsamarbejde godkendt af kommunen

2027

Årlig gennemgang af den administrative drift via " kodex for godt bestyrelsesarbejde" eller oprette lignede årshjul for administration

2027

Opdatere beredskabsplanen så den indeholder klare retningslinjer for distribution i krisesituationer til kritiske forbrugere herunder plejehjem, husdyrbrug og lign.

2027

Vandbehovet skal vurderes løbende de næste 5 år.
Hvis behovet er uændret eller stiger skal forsyningssikkerheden øges, enten ved at etablere forsyningsledning til anden forsyning eller ekstra kildeplads

2030

Lave en plan for højere overordnet forsyningssikkerhed i vestlige del af kommunen i samarbejde med øvrige vandforsyninger i området

(Abildå, Sørvad, Vind, Vildbjerg)
Planen skal indeholde udvidelse af indvindings- og behandlingskapacitet for ét eller flere værkerne.

2032

Der skal laves en plan for renovering af ledningsnettet

2027

 

Vandforsyningen har acceptabel økonomi og drift. 

Økonomisk grundlag

Forventet salg af vand i 2043 er over 100.000 m3/år, men antallet af forbrugere vil ikke overstige 200.

Hvilket giver begrænset indtjeningsgrundlag på årligt bidrag. 

Regnskab viser god økonomi. Der begrænset fokus på fremadrettet budget.

Daglig vandværkspasser

Driften er hovedsageligt baseret på frivilligt bestyrelsesarbejde.

Bogholderi og regnskab

Bestyrelsesmedlem laver dagligt bogholderi.

Opkrævninger og regnskab udføres af eksternt firma

Forbrugerinformation ved driftsforstyrrelser og forureninger

Mail via opkrævningssystem

Den samlede vandkvalitet er acceptabel.

Vandet kontrolleres både fra boring, afgang vandværk, på ledningsnet og ved forbrugere. Der analyseres for langt flere stoffer end nævnt i skemaet. 

  DGU nr.84.1859 DGU nr.84.2273 Drikkevand Bemærkninger
Aggressivt CO2

31 mg/l

28 mg/l

10-15 mg/l

Indholdet er svagt stigende i grundvandet. Vandbehandling er ikke i stand til at få indholdet under 10 mg/l

pH

6,0

6,4

6,6-8,7

pH i drikkevand er meget svingende

Nitrat

2,3 mg/l

3,6 mg/l

15 mg/l

Indholdet er faldet meget siden 2020

Sulfat

12 mg/l

14 mg/l

 14 mg/l

Seneste analyse. Ingen tegn på stigning

LM5

ikke undersøgt endnu

0,018 mg/l

0,011 mg/l

Kun krav om analyse siden 2022, derfor ikke muligt at se en udvikling

LM3

ikke undersøgt endnu

0,013 mg/l

Ikke påvist

Kun krav om analyse siden 2023, derfor ikke muligt at se en udvikling

PFAS

Ikke påvist

Ikke påvist

Ikke påvist

 

Hårdhed

2,8 0dH

2 0dH

4,5 0dH

Meget blødt vand

Grundvandet har højt indhold af aggressivt CO2 og lavt pH. Drikkevandet har meget svingende værdier af pH og løbende overskridelser af kvalitetskravet. Aggressivt CO2 i drikkevandet bør være under 10 mg/l, hvilket overskrides jævnligt. Årsagen til overskridelserne er, at vandbehandlingsanlægget er ikke optimeret i forhold til øget vandbehov.

Analyserne viser af grundvandet er påvirket af aktiviteter på overfladen.

Tilstanden af indvindingsanlæg (boringer) er dårlig. 

Vandværket har 1 kildeplads med 2 boringer.

Boringer DGU nr. 84.1859 84.2273
Boringsdybde

51

48

Boredato

15. februar 1974

5. marts 1987

Pumpeydelse m3/time

frekvenstyret max 16 m3/t

frekvenstyret max 16 m3/t

Indvindingsindtag
(meter under terræn)

39 - 47

38,5 – 47,5

Boringerne er af ældre dato og placeret ca. 20 meter fra hinanden. Råvandspumper har frekvensstyring, begge kører samtidigt og starter langsomt. Opstart er styret af vandstanden i rentvandstanke. Begge boringer har kun tynde lerlag på i alt 4 meter over indvindingsmagasinet. BNBO er beskyttet fra 2025.

Den samlede tilstand af vandbehandlingsanlæg vurderes acceptabel.

Råvandet fra boringerne ledes til 1 behandlingsanlæg. Behandlingen består af filtrering via 1 forfilter og 2 efterfitre. Vand neutraliseres ved tilsætning af kalkholdigt filtermateriale. Inden udpumpningen til forbrugerne opsamles det behandlede vand i rentvandstankene.

 

Anlæg Antal Ydelse i alt Alder Bemærkning
Forfiltre

1

22 m3/time

2017

Lukket trykfilter

Efterfiltre

2

22 m3/time

2005

Lukket trykfilter

Rentvandstank

2

150 m3

2021

Ståltanke og opført i ny bygning

Rent vandspumper

3

51 m3/time

2009/2015

2 stk med kapacitet på 17 m3/time hver, samt 1 på 16 m3/time som leverer til Trehøje bakke

Tilstanden af behandlingsanlægget er acceptabel, men kapaciteten er for lav, hvis vandbehovet forsat er omkring 200.000 m3/år.

Tilstanden vurderes god. 

Forsyningsområdet består en mindre landsby og stort landområde. Der er ikke ændringer i forsyningsområdet i forhold til tidligere vandforsyningsplan.

Ledningsnettet er ca. 60 km og er udbygget i hele forsyningsområdet.

Der er digital registrering af ledningsnettet, med placering, materialer, alder og dimension.

Vandforsyningens mulighed for at opretholde forsyningen i nødsituationerne vurderes dårlig

Der er nødforbindelse til Ørnhøj Vandværk, som i begrænset omfang i en nødsituation kan dække Abildå Vandværks forsyningsområde.

I tilfælde af strømsvigt kan værket drives ved hjælp af traktorgenerator.

Det er nødvendigt gennem samarbejde med øvrige vandforsyninger i området at lave en plan, der sikrer forsyningen i området.

Der er ikke opdateret beredskabsplan. En opdateret beredskabsplan skal tage højde for både kortvarige nødsituationer og længerevarende krisesituationer. Forudgående information til forbrugere om mulige tiltag ved manglende vandforsyning i længere perioder.

Vandforsyningens mulighed for at dække fremtidigt vandbehov vurderes dårlig. 

På baggrund af vandværkets nuværende kapacitet og det fremtidige behov for vand i forsyningsområdet, kan det vurderes om der er behov for udvidelser af kapaciteten. Figur 1 viser opgørelse af nuværende og fremtidigt behov.


Figur 1: Graf der viser Abildå Vandværks kapacitet holdt op mod det fremtidige vandbehov beregnet til 182.800 m3/år. Råvandskapaciteten er estimeret til 194.221 m3/år. Den tekniske kapacitet i forhold til forbrugsmønster er beregnet til 115.400 m3/år. Det aktuelle vandbehov er 194.221 m3/år.

Det aktuelle vandbehov er gennemsnit af oppumpet vandmængde de sidste 5 år og er derfor medregnet vand leveret til Ørnhøj Vandværks forsyningsområde. Det faktisk forbrug til eget forsyningsområde er ca. 180.000 m3/år.

Nuværende kapacitet af behandlingsanlægget er beregnet lavere end både nuværende og kommende behov. Der er behov for udvidelse af teknisk kapacitet, hvis ikke vandbehovet falder.

Råvandskapaciteten er vurderet til at kunne dække det fremtidige behov, men er afhængig af kvaliteten af grundvandet.

Nuværende indvindingstilladelse er på 199.000 m3/år. Tilladelsen er gyldig til den 28. oktober 2051. Indvindingen er generelt steget de sidste 10 år. Nuværende Indvindingstilladelse er overskredet nogle gange i forbindelse med nødforsyning af Ørnhøj Vandværk.


Figur 2: Grafen viser indvindingen i forhold til tilladelsen i perioden 2015-2024. Indvindingen har været stigende de sidste 10 år. Fra 153.391 m3 i 2015 til 212.310 m3 i 2024.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?