Vandforsyningsplanen beskriver, hvordan borgere og virksomheder i Herning Kommune sikres godt og tilstrækkeligt drikkevand – både nu og i fremtiden.
Planen fastlægger:
- hvilke vandforsyninger der forsyner forskellige områder
- hvilke områder der ikke kan forsynes med alment vand
- hvordan vandforsyningen skal udvikles over tid
Formål
Formålet med vandforsyningsplanen er at sikre, at alle borgere og virksomheder har adgang til rent og tilstrækkeligt drikkevand – også i fremtiden.
Planen skal samtidig:
- understøtte en stabil og sikker vandforsyning
- beskytte grundvandet og miljøet
- tage højde for fremtidig udvikling i befolkning og erhverv
Vandforsyningsplanen er kommunens strategiske grundlag for, hvordan vandforsyningen skal planlægges, beskyttes og udvikles.
Den danner også grundlag for kommunens afgørelser efter vandforsyningsloven.
Lovgrundlag
Vandforsyningsplanen er udarbejdet efter gældende lovgivning, herunder:
- Vandforsyningsloven
- Miljøbeskyttelsesloven
- Planloven
Planen er udarbejdet i henhold til § 14 i Vandforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024), som kræver, at kommuner udarbejder og vedligeholder en vandforsyningsplan.
Planen gælder for hele Herning Kommune og erstatter Vandforsyningsplan 2019.
Miljøvurdering og natur
Miljøvurdering (VVM)
Efter lov om miljøvurdering skal planer vurderes, hvis de kan påvirke miljøet væsentligt.
Herning Kommune har vurderet planens påvirkning af miljøet.
…………………
Natura 2000 og beskyttede arter
Herning Kommune har vurderet, om planen kan påvirke Natura 2000-områder og beskyttede arter.
Indenfor Herning Kommune ligger:
- 9 Natura 2000-habitatområder
- heraf 2 fuglebeskyttelsesområder
- samt oplande til 3 fjordområder med særlig beskyttelse
Vurderingen viser:
- Ændringer i forsyningsområder påvirker ikke Natura 2000-områder
- Forventet øget vandindvinding er begrænset og uden væsentlig betydning
- Fremtidige indvindinger behandles efter gældende lovgivning
Samlet vurderer kommunen, at planen:
- ikke påvirker Natura 2000-områder negativt
- ikke skader beskyttede arter eller deres levesteder
Rødlistearter
Rødlistearter er truede dyr og planter, som kan forekomme i området.
Den største trussel mod arterne er typisk ændringer i deres levesteder.
Vandforsyningsplanen vurderes ikke at påvirke disse arter væsentligt.
Ansvarsarter
Ansvarsarter er arter, som kommunen har et særligt ansvar for at beskytte.
Planen vurderes at:
- være i overensstemmelse med kommunens naturpolitik
- ikke have negative konsekvenser for ansvarsarter
Sammenhæng med andre planer
Vandforsyningsplanen må ikke være i strid med anden planlægning.
Vandforsyningsplanen spiller sammen med blandt andet:
- Kommuneplanen
- Vandområdeplaner
- Spildevandsplanen
Planen er en sektorplan, der udfylder de rammer, som lovgivningen og den overordnede planlægning sætter.
I Herning Kommune er der udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i enkelte områder.
Beslutningsgrundlag
Baggrunden for planen er blandt andet den strukturplan fra 2024 som de almene vandforsyninger har fået udarbejdet af rådgivningsfirmaet WatsonC.
Strukturplanen beskriver:
- tilstand og kapacitet
- forslag til tiltag, der øger forsyningssikkerheden
Den nye vandforsyningsplan bygger i høj grad på data fra strukturplanen. Tiltagene er justeret, så det passer til kommunens langsigtede planlægning.
Politisk proces
22. april 2025: Mål om et forpligtende samarbejde mellem alle almene vandværker
26. maj 2025: Beslutning om kategorisering af vandforsyninger
Planen har været i høring hos:
- vandforsyningsselskaber
- nabokommuner
Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger.
Byrådet har efterfølgende godkendt planen.
