Mål

Herning Kommune vil sikre, at vandforsyningerne har opdateret beredskabsplan. Herning Kommune ønsker, at de almene vandforsyninger kan beredskabsplanlægning opretholde størst mulig forsyning i forurenings- og uhelds- og krisesituationer.

Beredskabsplanlægningen skal indeholde en gennemgang af situationer, hvor forsyningen af sårbare forbruger og storforbrugere ikke kan opretholdes. Herning kommune vil i samarbejde med vandsamarbejdet sikre information sårbare forbrugere og store vandforbrugere om disse situationer, samt evt. hvad mulighederne er for egen nødforsyning til dyrehold.

Retningslinjer for almene vandforsyninger

  • Vandforsyninger skal årligt vedligeholde beredskabsplaner, som omfatter håndtering af forurening, tekniske nedbrud og klimarelaterede hændelser
  • Beredskabsplanen skal findes fysisk form og være let tilgængelig for flere ansvarlige driftsfolk.
  • Beredskabsplanen skal indeholde metoder til kommunikation ved strømnedbrud. Det vil sige kommunikationsmateriale skal være klar på forhånd. Det kan være sedler til opsætning på strategiske steder i forsyningsområdet, flyers til omdeling.
  • Skal samarbejde med kommunen om prioritering, så kritiske funktioner får første prioritet i en krise. (sygehuse, plejehjem, bosteder, dyrehold)
  • Beredskabsplanen skal give et overblik over situationer med manglende forsyning af sårbare forbrugere og store vandforbrugere senest 2 år efter Vandforsyningsplanens ikrafttrædelse.
  • Vandforsyningerne skal sørge for forudgående information og aftaler med store eller kritiske forbrugere.

Retningslinjer for landbrug med dyrehold på alment vand

Skal holde øje med information fra det aktuelle vandværk om forventet levering af vand ved uheld- eller krisesituation.

Skal overholde restriktioner om midlertidig reduktion af vandforbrug i kriser.

Bør have nødprocedurer for strømafbrydelser, herunder pumper, vandingsanlæg og drikkevandsforsyning til dyr.

  • Skal sikre at den lokale vandforsyning er orienteret, hvis landbruget har egen nødforsyning samt at installationerne ved tilkobling af nødforsyning overholder DS 439:2024. Se skitse: 

Alternativet til forslaget herover er at lave en løsning med frit luftgab (klasse 5 sikring jf. DS1717)

  • Den almene vandforsyning og kommunen skal orienteres inden tilbagekobling