Forsyningssikkerhed

Mål

Herning Kommune vil gennem vandforsyningsplanen sikre, at flest mulige borgere har adgang til tilstrækkeligt og sundt drikkevand gennem en stabil og bæredygtig almen vandforsyningsstruktur. Herning Kommune understøtter en decentral indvindingsstrategi og robust forsyningsstruktur, hvor flere vandforsyninger bidrager til forsyningssikkerheden.

Retningslinjer

  • De almene vandforsyninger skal have tilstrækkelig kapacitet til at dække det aktuelle og fremtidige behov i deres forsyningsområde.
  • Der skal etableres nødforbindelser mellem vandbehandlingsanlæg, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, for at sikre forsyning ved driftsstop, forurening eller andre hændelser.  Nødforbindelsen skal sikre minimum 72 timer med så vidt mulig normalt tryk. 
  • Hovednøgleforsyninger skal råde over minimum 2 separate vandbehandlingssystemer fra indvinding til ledningsnet.
  • Vandforsyninger skal sikre alternative forsyningsmuligheder, fx nødstrøm, adgang til nødudlevering eller mobile behandlingsenheder. 
  • Herning Kommune skal ved planlægning af nye bolig- og erhvervsområder sikrer at den almene vandforsyning i området har tilstrækkelig kapacitet til forsyning af det nye område.
  • Ved nedlæggelse eller sammenlægning af vandforsyninger skal der foretages en vurdering af konsekvenserne for forsyningssikkerheden, og der skal så vidt muligt sikres en glidende overgang til ny forsyning.
  • Vandforsyninger opfordres til at anvende digitale overvågningssystemer, der kan opdage ulovlig indtrængning, lækager, trykfald og andre driftsforstyrrelser i realtid. Vandforsyninger skal reagere hurtigt på forurenings- eller driftsproblemer og straks informere kommunen.

Har du spørgsmål?

Miljø og Klima

Torvet 5
7400 Herning

grundvand@herning.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?