Havevanding/hobbybrug
Dette afsnit beskriver praksis for tilladelser til privat indvinding af vand, som ikke skal bruges som drikkevand eller i husholdningen.
Der gives ikke tilladelse til indvinding fra brønde.
Herning Kommune opfordrer haveejere til at opsamle regnvand i regnvandstønder og -tanke og benytte dette vand til vanding.
Byzone – Ejendomme i kloakerede område
Der gives ikke tilladelse til indvinding fra eksisterende brønd eller boringer, hvis ejendommen er beliggende i kloakeret område.
Der gives ikke tilladelse til nye boringer til privat brug, når en ejendom er tilsluttet almen vandforsyning eller behovet kan dækkes af andet anlæg.
Enkeltstående sugespidser (En enkeltstående sugespids er én enkelt brønd-/spidsenhed, der bruges til at suge grundvand op af jorden ved hjælp af en pumpe) og gravede huller på under 2 meter, hvor vandstanden ikke sænkes væsentligt, betragtes ikke som indvinding, der kræver tilladelse efter vandforsyningsloven.
Landzone – ikke kloakerede område
Der gives ikke tilladelse til nye boringer til privat brug, når en ejendom er tilsluttet almen vandforsyning eller behovet kan dækkes af andet anlæg.
Der kan gives tilladelse til indvinding fra tidligere drikkevandsboring, hvis ejendommen er beliggende udenfor kloakeret område.
Nedenstående skal være opfyldt for at der kan gives en tilladelse til bibeholdelse af tidligere drikkevandsboring:
- Vandinstallationer skal være adskilt, så vandet fra det almene vandforsyningsanlæg ikke forekommer i samme rum, som installationer med vand fra egen boring.
- Boringen skal være tæt og indrettet efter gældende regler.
- Boringen skal kunne overholde afstandskrav til boringer
- Afstandskrav for boringer skal være overholdt.
- Der gives maksimalt tilladelse til en pumpeydelse på 2 m3/time.
- Eksisterende boringer, der ønskes ændret til havevanding, skal ligge i forbindelse med havearealet.
- Der skal være et behov for indvinding til vanding af afgrøder, dyrehold el. lign.
- Der gives ikke tilladelse til vanding af græsarealer, træer og buske.
